ALLERGI

HVAD ER CANDIDA

Candida (albicans) er en gærsvamp, som lever i os alle i vores tarmsystem. Den er en snylter i vores system, og kan betegnes som et levende væsen, især når den får lov til at formere sig uhæmmet. Den gør intet positivt for os, men ud af de ca. 2 kg bakterier, svampe mv., som befinder sig i vores tarmsystem, er der ca. 10 svampearter, herunder candida, der er medvirkende til svampeinfektioner i vores krop. Normalt er candidaen uproblematisk, hvis den er i sit encellede knopstadie.

 


Men får den lov at brede sig/formere sig, vokser den til sit myceliske stadie, hvor den danner langt trådformet rodnet, som den kan sende ud gennem tarmslim-hinden, hvorved den kan give os en utæt tarm. Dette gør, at ufordøjede rester af føde, affaldsstoffer kan komme ud i blodbanen, og herved skabe allergier/fødevareallergi.

 


Den kan også sprede sig til resten af kroppen på denne måde. Svampen har sit eget stofskifte, og det danner gifte(mycotoxiner), der igen belaster vores immun-forsvar. Svampens affaldsstoffer producerer acetaldehyd, et giftstof for vores krop, som vores lever omdanner til alkohol(ethanol). Svampen danner også østrogen-lignende stoffer, som så igen påvirker kvindekroppens eget østrogenbalance, og derved skabes hormonproblemer. Så alt i alt ikke særlig godt at være belastet af en candidainfektion.

HVORFOR FÅR VI SVAMPEINFEKTION HERUNDER CANDIDAINFEKTION?

Vores immunforsvar befinder sig for 70 % af delen i vores tarmsystem, hvor de ca. 2 kg bakterier mv. også er og lever i harmoni med hinanden, når alt er i balance. De gode tarmbakterier holder styr på de dårlige, og immunforsvaret fungerer som det skal, kroppen har det godt. Når kroppen ikke har det godt, er det tegn på, at vi har tilført (spist) samt levet (stresset) på en måde, så kroppen er kommet ud af balance. Man kan sige, at vores livsstil kan være afgørende for, om en candida-infektion kommer til udbrud, får overtaget.

HVAD LAVER SÅ UBALANCE I SYSTEMET?

Antibiotikabehandlinger. Især børn i dag får ofte antibiotika. Antibiotika slår alle bakterier ihjel, og det er jo godt, at de dårlige bakterier bliver slået ihjel, men de gode gavnlige tarmbakterier, bliver også slået ihjel, og så får candidasvampen optimale betingelser, da der ingen konkurrence er. Den kan formere sig og vokser til sit myceliske skadelige tilstand, hvis kroppens immunforsvar er svækket.


 

Stress, den langvarige tilstand, hvor de negative stresshormoner er i kroppen, candidaen elsker stresshormonet Kortisol. 


 

Vores kroppe er bygget til at indtage god kost, dvs. IKKE forarbejdet, raffineret føde, som det moderne menneske i dag ofte indtager som mad, dette giver for meget syre i kroppen, som så skaber ubalance i systemet.


 

Binyrebarkhormon herunder Cortison og Prednisolon, astmamedicin, er guf for svampen.


 

P-piller, disse laver ravage i kroppens eget naturlige hormonbalance.


 

Tandfyldninger, plumber med amalgam.


 

Kemo/strålebehandling. Chok/traumer/-svære psykiske perioder, giver svækket immunforsvar, da kroppen er i chok.


 

For stort sukkerindtag.

SYMPTOMER PÅ CANDIDAINFEKTION KAN VÆRE:


     
Sukkertrang, føler man skal have sukker ofte 


Allergi, astma

Svien på tungen

Hvide, gullige belægninger på tungen,

Rygsmerter,

Træthed/manglende energi

Depressionslignende tilstande

Kort lunte, dårlig hukommelse, koncentrationsbesvær

PMS, hormonel uregelmæssighed.

Kløe i kropsåbninger, underlivssvamp, trøske hos børn

Tarmproblemer, irritabel tyktarm, luft i maven, oppustethed,

Uregelmæssig afføring

Eksem, skæl

Bumser, vorter

Forkølelsessår, revner ved mundvige

Samt mange flere.

HVAD GØR MAN VED EN CANDIDAINFEKTION?

Har man mistanke om, at man er belastet af en candidainfektion, kan man gå til lægen og få taget ofte mange afføringsprøver, og få en diagnose.


 

Er man til medicin, kan man få lægeordineret medicin mod svampen.


 

Man kan blive kinesiologisk testet hos mig, for at se, om man evt. skulle være belastet af svampen. Er det tilfældet, anbefaler jeg nogle bestemte kosttilskud, der sammen skaber balance mellem svampe og bakterier, således at der sker en normalisering af tarmfunktionen. Det er min erfaring og holdning, at man har "spist" sig til en candidainfektion, og derfor kan man også spise sig ud af den med den rigtige føde.


 

Det er dog vigtigt, at man ikke bare udsulter svampen, uden samtidig at bygge tarmsystemet op igen og styrke immunforsvaret. 


 

Man kan også prøve at lave en vandtest. Som det første om morgenen, inden man spiser eller drikker, spytter man i et halvt glas vand. Vent op til 20 min., se hvad der sker i vandet. Normalt spyt lægger sig ovenpå vandet. Har man candidainfektion, vil man se sit spyt evt. synke til bunden i klumper, eller ofte se spyttet drive/trække nedad mod bunden i trådagtig form. Sådan er et mycelisk stadie, og overalt i din krop. Evt. kan man putte lidt sukker ned i vandet, og se, hvad der sker. Svampen elsker jo sukker.


 

"Er din mund kysseklar", tjek din munds  sundhedstilstand i et spejl. På billederne ved siden af ses tunger med candida-belægninger.